Torsdag d. 1. december 2022 - Årgang 17

10.000 kroner til nye harddiske

11-11-2022

Løgstør E-Sport har fået 10.000 kroner af Fonden Himmerland.

Tekst og foto: Jacob Dalgaard

Det kræver power af computere, der anvendes til avancerede computerspil og social gaming. Det har man erfaret hos Løgstør E-sport, hvor man har været nødsaget til at investere i 10 nye harddiske, som hver har en kapacitet på 1 terabyte. 

Det fortæller Kasper Kronborg, som er instruktør i klubben, som er en afdeling under Løgstør Håndboldklub. 

Hidtil har det været nødvendigt, at Kasper Kronborg har skullet afinstallere og geninstallere spillene for at få det til at virke, og det er bare ikke fedt for børnene at sidde og se på. 

Med den tekniske udvidelse af kapaciteten er e-sportklubben nu flyvende. Nærmest bogstaveligt talt, da den også tilbyder simulator droneflyvning. 

Fonden Himmerland har hjulet til med opgraderingen ved at give et bidrag på 10.000 kroner. Gavebeviset blev overrakt i går af Mette Manicus fra Sparekassen Danmarks Løgstør-afdeling. 

På billedet ses fra venstre Kasper Kronborg, hjælpeinstruktør Jeppe Jakobsen, Mette Manicus og Benny Hansen fra Løgstør Håndboldklub samt et par af e-sportsklubbens medlemmer, som får glæde af donationen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!