Fredag d. 20. oktober 2017 - Årgang 12

Unge og ungdomsuddannelsesmuligheder i Vesthimmerland

  18. oktober 2017: Jakob Dyrman, byrådskandidat for Venstre, Banegaardsvej 11, 9600 Aars, skriver:

Danske Regioner forudser at antallet af unge mellem 16-19 årige falder i de kommende år. De foreslår derfor, at de største uddannelsesinstitutioner i de store byer ikke frit kan optage så mange elever som muligt og dermed tage livet af lokale små institutioner.

Er vi så i Vesthimmerland særlig udfordret med hensyn til de 16-19 årige, og er det nødvendigt at tage de ovenstående forholdsregler for at redde ungdomsuddannelserne i kommunen? Ifølge forskellige befolkningsfremskrivninger så forventer man, at andelen af unge mellem 16 og 19 år i Vesthimmerland bliver markant mindre fra år 2020-2030, i forhold til de omkringliggende kommuner. Fra år 2030 og frem begynder det så at blive bedre, men kan vi tillade os at vente så lang tid, skal vi ikke have lavet nogle tiltag, inden vi kommer dertil?

Jo naturligvis skal vi det, og det er der jo sådan set allerede gjort, måske bedst illustreret med projektet ”Væksthimmerland”. Men udover det projekt mener jeg, at vi i langt højere grad skal rette fokus på de rigtig gode uddannelsesmuligheder, vi har i vores kommune. Vi skal derfor have tiltrukket endnu flere børnefamilier til vores kommune.

Noget af det der særligt kan tiltrække børnefamilier er gode skoler, børnepasningsmuligheder, gode muligheder for at deltage i foreninger eller andre kulturinstitutioner, og så naturligvis gode ungdomsuddannelsesmuligheder. Det betyder noget, at ens barn ikke nødvendigvis skal flytte hjemmefra allerede som 15-16 årig, men at man kan tilbyde dem en sikker og tryg base, indtil de når  alderen 19-20 år.

Hvis vi dernæst ser nærmere på, om vi i Vesthimmerland bør tage imod forholdsreglerne om at redde vores ungdomsuddannelser, som Danske Regioner peger på, så kunne vi jo starte med at se nærmere på de gymnasiale uddannelsesmuligheder (HHX, HTX, EUX, STX og HF). Andelen af de borgere der vælger en gymnasial uddannelse i kommunen er lavere end landsgennemsnittet.

Det vidner altså om, at de gymnasiale uddannelser i kommunen har et rekrutteringspotentiale, og dermed behøver vi således ikke hjælp udefra. Desuden fik de tiltænkte forholdsregler fra de Danske Regioner den stik modsatte effekt i år, da Vesthimmerlandsgymnasium og HF fik frataget en masse elever, der blandt andet så skulle søge mod Fjerritslev og Viborg – ja du læste korrekt for nogle borgeres vedkommende gjaldt det, at de enten skulle søge ud af kommunen eller helt ud af regionen?? Så det er tydeligt for enhver, at vores kommende regionrådsrepræsentanter fra Vesthimmerland har noget at kæmpe for på den front.

Men hvad kan vi selv gøre i kommunen? Svaret giver nærmest sig selv, vi skal trække i arbejdstøjet og forsøge at tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Hvad så med de erhvervsfaglige uddannelser i Vesthimmerland? Jamen her ser det rigtig fint ud, fordi der jo er kommet god hjælp fra regeringens side i form af nye love, der har kanaliseret flere penge over i de erhvervsfaglige uddannelser, samtidig med at der er et øget politisk fokus på disse uddannelser både nationalt og kommunalt.


Grata vs Vesthimmerlands Kommune

18. oktober 2017: N. J. Kruse, Fjordgade 6, Løgstør, skriver:

Vesthimmerlands Kommunes attitude er at ligne med et tabende fodboldhold, der kræver omkamp p.g.a. kommende nye spilleregler!!! Helt i overensstemmelse med love og regler for tilbudsgivning gav Grata mig bekendt det suverænt højeste bud på omtalte grund, og dermed bør enhver diskussion ang. den handel være afsluttet. Jeg har aldrig tidligere hørt om fortrydelsesret  i afsluttede handler!!!!

Som privat investor løber man nogle ricisi, og nævnte grundkøb er vel ingen undtagelse. Vil man have både livrem og seler på skal man holde sig langt væk fra tilbudsgivning og chancebetonet satsning!

Skulle der falde en appelsin ned i Gratas turban er den velplaceret! Såfremt der ikke er private investorer der tør satse, ville hjulene hurtigt holde op med snurre, og meget ville fortsat være "som det plejer"

 Næh, tag godt imod en udvidelse af planloven og ikke mindst en udbygning af Løgstørs Marine og vær med til at fremtidssikre Vesthimmerlands Kommune!!!


Budget efter DF's smag

17. oktober 2017: Brian Christensen, spidskandidat og byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, skriver:

Kommunens budget for 2018 er nu overstået, det var et budget langt hen af vejen, som faldt lige i DF smag. Vi undgik at belastningsgraden i SFO blev hævet og takstforhøjelsen ligeledes. Barnets blå hus, som gør et fantastisk arbejde for børn af familier med misbrugsproblemer, bliver tilgodeset i budgettet. Et kommende ungemiljø i Aars er der også tænkt på.

Vi får nu sat en undersøgelse igang om en Marina udvikling i Løgstør og Hvalpsund. Fodboldbanerne i Løgstør bliver nu flyttet efter stort ønske.

Det bliver nu lettere at komme på plejehjem med den nye aftale, vi ved, at der er ældre som gerne vil på plejehjem, men som ikke har kunnet komme det, pga. de stramme visitationskrav, derfor er kravet nu blevet nedsat.  Indkøb af nye elcykler i hjemmeplejen bliver også til noget med det nye budget.

Der bliver sat skub i tingene omkring et nyt svømmecenter i Aars, som der i den grad er brug for. Trafiksikkerheden omkring Aalestrup skole bliver nu forbedret. Den røde tråd i Farsø, bliver der sat turbo på osv.ovs.

DF havde gerne set, at der i budgettet også havde været flertal for gratis skolebus kørsel til alle vores skoleelever uanset, hvilken skole man så end måtte gå på. Men det synspunkt stod DF alene med til sidst. Men alt i alt i et godt budget som DF er godt tilfredse med.


Skolebussen skred i svinget

17. oktober 2017: Tina Mejdahl skriver på vegne af skolebestyrelsen på Toppedalskolen:

Det er med stor undren og oprigtig skuffelse, at vi i skolebestyrelsen på Toppedalskolen har konstateret, at den gratis skolebus ikke kom med på næste års budget. Det skete til trods for, at børne- og skoleudvalgsformand, Henrik Dalgaard, allerede i foråret, ved flere lejligheder, med stor glæde og stolthed kunne fortælle, at der var bredt politisk flertal for forslaget, som man har brugt mange ressourcer på at gennemarbejde i flere udvalg. Han mente, at det nærmest lå lige til højrebenet at få forslaget med på budget 2018.

Siden har flere politikere brugt netop vores forslag om gratis skolebus som eksempel på, at det sandelig nytter at henvende sig direkte til politikere med forslag, for ”nu gør vi jo noget ved det”, citat Niels Heebøll.

Derfor står vi nu måbende overfor, at selv samme politikere ikke ville gå gennem ild og vand for at det også rent faktisk blev gennemført, som Henrik Dalgaard udtrykker det. Men hvorfor ikke? Er det bare for at det skal se godt ud udadtil, at Vesthimmerlands Kommune har sat et tværfagligt team til at arbejde med øget chancelighed? Mener I i bund og grund intet med det?

Vi er desværre blevet bekendt med, fra den politiske side af budgetforhandlingerne, at da man kom til forhandlingsbordet d. 28.9. og budgettet skulle strikkes sammen, så var der dels nogle der mente, at 780.00 kr. var for meget at bruge på netop det punkt, for meget at betale for at ALLE kommunens folkeskoleelever kan køre gratis med bus, og dels gik der valgkamp i forslaget. For der er flere stemmer i at sætte mange millioner af til ny svømmehal, havnefronter, museer m.m., så man kan fremme turismen og satse på tilflyttere til kommunen. For disse projekter tager hurtig form, og man kan, som politiker, derfor hurtig høste ros og anerkendelse for det, man har fået gennemført.

Desværre er det sjældent at de, som har de største problemer med at betale for bussen råber op. - ØV, hvor er det bare politik af værste skuffe! Tænk sig, om det ved det kommende valg kan lykkes at få et flertal i byrådet, som vil lave ændringer, som de måske ikke selv kan høste æren af, de 4 år de sidder i stolen, men som man vil se effekten af om flere år.

Vi er ikke i tvivl om, at hvis man b.la. ville afsætte sølle 780.000 kr. (rundt regnet 220 kr. pr. elev) til gratis skolebus for alle folkeskoleelever i VHK, kunne man bidrage til øget chancelighed for rigtig mange børn, fordi det at kunne rejse gratis med skolebussen, handler om SÅ meget andet end bare det at komme til og fra skole!

Vi mente faktisk noget med vores forslag, og vi vil arbejde videre med sagen og stiller os fortsat gerne til rådighed, hvis I politikere skal have uddybet, hvad vi mener.


Samarbejde giver fornyelse

  17. oktober 2017: Mogens Ove Madsen, Regionsrådskandidat for Socialdemokratiet, Fladhøjvej 14, Års, skriver:

Et nyt socialpsykiatrisk bosted er under opførelse i Års. Dette sker på baggrund af et samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland. Der er nu 60 boliger med fællesfaciliteter bygget i bedste danske arkitekturtradition på vej.

Bebyggelsen får et godt formsprog skaber en variation af rum, forløb og oplevelser. Små afgrænsede rum til den stille stund på en bænk og åbne rum til mere udadvendte sociale aktiviteter - kvaliteter som findes i øvrige gode velplanlagte boligområder.

Alle bebyggelsens delområder favner en gårdhave. Gårdhaven er et gennemgående tema, som skaber attraktive trygge nærområder tæt på den enkelte beboer.

Fælleshuset er udformet som en enkelt disponeret bygning i u-form. Formen er på den ene side med til at skabe ”ryg” i forhold til Markedsvej og på den anden side favne et smukt og imødekommende byrum orienteret mod den øvrige bebyggelse.

I sommerens løb har Vesthimmerlands Kommune og Region Nord i fællesskab udvalgt fagentreprenører til etablering af fælleshus og udearealer. Og i investeringsoversigten for Regionens budget i for 2008 udgør det socialpsykiatriske byggeinitiativ i Års det største beløb med 39 mill. Kr. Byggeriet skal gerne stå færdig i 2019.

Det er overordentlig glædeligt for socialpsykiatrien, at dette projekt lykkes. At dette er på vej til en række mennesker, som dermed gives de bedst mulige vilkår for at mestre egen tilværelse.


Sundhed – vækst og udvikling

17. oktober 2017: Per Bisgaard (V), byråds- og regionsrådskandidat, Parkvænget 8, 9620 Aalestrup, skriver:

Jeg har prøvet det før, og nu gør jeg det igen. Jeg var tilbage i 90érne og begyndelsen af 00érne medlem af såvel Aalestrup byråd som Viborg amtsråd – på samme tid – og nu forsøger jeg at opnå valg til såvel byrådet i Vesthimmerland som regionsrådet i Nordjylland.
Hvorfor?
Dengang som nu ønsker jeg at repræsentere mit lokalområde, når der skal tales om sundhed og vækst og udvikling. Der er sammenfald mellem disse to politikområder og derfor vigtigt, at man har den nødvendige basisviden om lokalområdet  samtidig med, at man kender til de virkemidler, som begge råd besidder.
Sundhedsområdet dækker bl.a. over sygehusverdenen, og her er det vigtigt for mig, at Farsø sygehus også fremadrettet er i drift, når det store supersygehus i Aalborg står færdigt. Praktiserende læger er vigtige sundhedspersoner i lokalsamfundet, og der skal derfor bruges kræfter og penge på at beholde og udvikle deres virke i nærmiljøet. Sundhedshuse med samarbejder på tværs af fagkompetencer vil være et kærkomment syn i fremtiden.
Danmark skal være i balance – ikke mindst når vi taler vækst og udvikling. I Himmerland skal vi have mere glæde af den nyligt vedtagne liberalisering af planloven. Mere frihed for borgere, virksomheder og kommuner til at skabe udvikling også uden for de større byer og ikke mindst langs fjorden – MEN naturligvis med den fornødne fornuft og respekt for naturen, som lokale by- og regionspolitikere besidder. Statslige arbejdspladser er velkomne i Himmerland, når regeringen tager fat på anden etape af udflytningen, men endnu vigtigere er det, at de eksisterende virksomheder bliver tilbudt den fornødne bredbånds- og mobildækning.
Jeg har mit navn påført på begge stemmesedler – PER BISGAARD


Hvor mange arbejder i Vesthimmerland?

  16. oktober 2017: Morten Mejdahl (V), medlem af byrådet i Vesthimmerland, skriver:

Borgmesteren udtalte på vælgermøde i Farsø d. 9. oktober, at Vesthimmerlands kommune har en flot beskæftigelse. Spørgsmålet er hvad ordet ”flot” indeholder.

Længe har jeg efterspurgt tal som viser hvor mange af kommunens borgere(omregnet til fuldtidspersoner) der er beskæftigelse. Jeg håber borgmesteren officielt vil udmelde, hvor mange af kommunens borgere der er i ordinær beskæftigelse. Tallene skal år for år vise, både politikere og andre borgere, om der bliver flere eller færre personer til at forsørge kommunens befolkning.

Med en positiv tilgang interesserer jeg mig mindst lige så meget for, hvor mange der er i arbejde, som for hvor mange der er udenfor arbejdsmarkedet.


Sygehus i Farsø om 4 år?

 16. oktober 2017: Henrik Brønnum Hvorvarp, regionsrådskandidat for Venstre i Region Nordjylland, skriver:

Det var med en vis begejstring, at jeg i læserbrev i Nordjyske forleden kunne læse, at vores Regionsrådsformand Ulla Astman kunne fortælle, at liste A fredede de mindre sygehus de næste 4 år.

Da dette også gælder for Venstre og man regner med nogenlunde samme mandatfordeling efter valget, så vil de tilsammen 28 mandater jo gøre et flertal, som freder de mindre sygehuse.

Så skulle man tro, den hellige grav er velforvaret, og man bare kan læne sig tilbage og trille tommelfingre.

Nej, det kan man ikke. Der skal de kommende 4 år bruges krudt på at tilføre Farsø Sygehus midler/specialbehandlinger, som vil gøre det til en af de mest attraktive arbejdspladser i sundhedsvæsenet.

Tag nu det eksisterende regionsråd, som i deres netop vedtagne budget tilførte Farsø Sygehus 250 patienter mere om året. Det er en opgradering af kapaciteten med 50 %. Det kan mærkes.

Det er nu engang sådan, at for at kunne bevare et sygehus som Farsøs, så skal der være nogle, som gider arbejde der. Som det er tilfældet i dag, efter det er kommet under Aalborg Universitetshospital, er der jo også i større grad flere, som får deres gang på sygehuset i kraft af deres uddannelse til læge.

Der skal arbejdes hårdt og målrettet på at gøre sygehuset i Farsø til et attraktiv sted at arbejde, så skal sygehuset også nok være der i fremtiden, og dette er jeg garant for, såfremt jeg bliver valgt.


Mange måder at løse nordjysk lægemangel på

  15. oktober 2017: Gitte Lopdrup, spidskandidat til Regionsrådet for Radikale Venstre og byrådskandidat i Vesthimmerlands Kommune, skriver:

Som der er skrevet en del om i pressen på det seneste er der lægemangel i Nordjylland. For eksempel er der pt. 3 ledige ydernumre i Vesthimmerland, og når lægen i Gedsted til nytår flytter sin praksis til Hobro, er vi oppe på 4. Radikale Venstre går ind for bevarelse af familielægen og derfor vil vi gerne være med til at finde en løsning på problemet med lægemanglen.

I Aalborg har vi 150 studiepladser for medicinstuderende, og vi må gøre en indsats for at så mange som muligt af de nyuddannede læger bosætter sig i Nordjylland og vælger almen medicin som speciale. Lad os lytte til de medicinstuderende og de unge nyuddannede læger. De ved hvad der skal til, for at det igen bliver attraktivt at bosætte sig og investere i egen lægepraksis her.

Dybest set er læger ikke anderledes end os andre. De vil helst bo i et område hvor der er gode skoler, gode indkøbsmuligheder og mange fritidstilbud indenfor sport og kultur. Det har vi i Nordjylland. Herudover kan vi tilbyde en smuk natur med plads til at udfolde sig, samt boliger til en fornuftig pris. Faktisk er der flere af de medicinstuderende som udtrykker at de føler sig godt tilpas her i Nordjylland.

Lad os være proaktive og invitere de medicinstuderende på inspirationstur til de steder, hvor der er lægemangel, så de oplever alle de goder lokalområderne har at tilbyde. Lad os få en debat med dem om, hvad der skal til, før de vil investere i en praksis her.

Jeg forstår på de unge læger jeg har talt med, at nogle af udfordringerne ligger i, at det kan virke som en stor mundfuld, og er forbundet med en meget stor arbejdsbyrde, at skulle være alene om ansvaret for mere end 1600 borgere. De har et ønske om at have kolleger at sparre med, mulighed for forskning samt mulighed for fleksible arbejdstider. De ønsker kan rent faktisk imødekommes, og der findes forskellige muligheder.

Kigger vi til toppen af Danmark er der i Frederikshavn kommune gang i et projekt med at rekruttere yngre læger, ved at en gruppe læger i fællesskab ansætter en ung kollega, som får arbejdssted i flere forskellige praksis. Herved bliver der mulighed for at den unge læge kan have fleksible arbejdstider og eventuelt gå på barsel, hvis der bliver behov for dette. Vi skal gøre det lettere for læger at ansætte kolleger eller etablere delepraksis, så arbejdsbyrden bliver fordelt ud på flere hænder. Det kan også være en mulighed at etablere delestillinger mellem et sygehus og en lægepraksis.

En anden løsning kunne være etablering af sundhedshuse. Mange opgaver i den almene praksis kan med fordel løses af andet sundhedspersonale. For eksempel blodprøvetagning, forebyggende- og opfølgende konsultationer, samt tilsyn med, og behandling af kronikere. Herved vil lægen kunne få tid til at fokusere på patientbehandling af høj faglig kvalitet, og der vil være mulighed for sparring med andre sundhedsprofessionelle.

Sidst men ikke mindst synes vi Radikale, at de medicinstuderende bør i turnus i almen praksis under uddannelsen. Det kan forhåbentlig inspirere flere til at vælge dette speciale og starte egen praksis her i Nordjylland efter færdiggjort uddannelse.

Der er mange muligheder for at løse problemet med lægemangel, men det kræver at de praktiserende læger, politikerne og lokalbefolkningen her i Nordjylland står sammen. Når alt kommer til alt, handler det om mennesker.


Genvej over Limfjorden

15. oktober 2017: Per Bisgaard (V), byråds- og regionsrådskandidat, Parkvænget 8, 9620 Aalestrup, skriver:

En vestlig linjeføring for den 3. limfjordsforbindelse er vedtaget af folketinget, men der går med sikkerhed flere/mange år inden selve motorvejen er en realitet. Mens vi venter, så må vi i det nordjyske selv forsøge at minimere problemerne ved tunnelen og limjordsbroen. Et ekstra/bredere vejstykke kort før tunnelen er under opførelse og vil med stor sandsynlighed være med til at formindske kødannelserne – men langtfra tilstrækkeligt.

Hvis man kører på E45 med retning mod Nordjylland, så er det en god ide at lade radioen køre, så man kan få informationer om kødannelser i. f. m. uheld, vejarbejde mv. Beklageligvis er man på trafikradioen ikke altid i stand til at give nyttige vejledende oplysninger om den nærmeste genvej over Limfjorden.
For nogle år siden lavede en lille selvbestaltet borgergruppe fra Løgstør en undersøgelse, hvor fire biler startede i Haverslev med mål i Aabybro.

Resultatet viste – ikke overraskende – at turen gennem tunnelen var den hurtigste (42 min for at køre 56.8 km). Næst hurtigst var turen gennem Aalborg via broen (54 min for at køre 51.5 km). Ved at benytte Aggersundbroen kunne turen klares på (64 min for at køre 73.7 km), mens turen via Egense/Hals var den absolut langsomste (90 min for at køre 99.5 km).

Flere/mange gange i løbet af året er der kødannelser ved tunnelen – oftest i nordlig retning – og forsinkelser på 30 til 60 min er sædvanlige. Alle forsinkelser skaber irritation hos bilister og i værste fald risikerer man, at vigtige aftaler ikke kan overholdes.

Aalborg lufthavn ligger for mange på den ”forkerte” side af fjorden, men den ligger nu, som den ligger, og der bliver den liggende. Mange (flere og flere) midtjyder kører til Aalborg, frem for Aarhus og Billund, for at tage flyet til København eller ud i den vide verden. Denne trafik op gennem Himmerland og videre over fjorden er vigtig for Aalborg lufthavn, Aalborg by – ja, for hele det nordjyske område. Borgere fra Viborg-, Skive-, Herning- og Holstebroegnen vælger oftere Aalborg lufthavn og helt naturligt vælger de at køre ad A13 til motorvejen ved Sønderup, men flere er opmærksomme på, at de kan undgå evt. kødannelser ved at køre fra ved Aars/Haverslev-rundkørslen(rute 29) og videre over Aggersundbroen og mod Aalborg lufthavn via  (A11).

En genvej hen over Aggersundbroen, med en forlænget rejsetid på 20 min, redder ikke de kaotiske tilstande ved tunnelen og limfjordsbroen for øvrige trafikanter, men rettidig information på trafikradioen/GPSen kan være med til at hjælpe især bilister, der skal til Aalborg lufthavn, med at undgå et unødigt stop på motorvejen.


1000 timers overflødigt arbejde

  15. oktober 2017: Kirsten Moesgaard (UP), medlem af Økonomiudvalget og byrådet, skriver:

Borgmester Knud Kristensen udtalte i et vælgermøde i sidste uge, at vi i økonomiudvalget (Palle Jensen (A), Uffe Bro (A), Therese Berg Andersen (SF), Per Bach Laursen (V), Per Bisgaard (V), Kirsten Moesgaard (UP)) havde sat et overflødigt arbejde i gang i administrationen, hvor resultatet blot blev lagt i en skuffe. 

Borgmesteren oplyste samtidig, at dette unyttige arbejde havde kostet 1.000 arbejdstimer i administrationen.

Sidste sommer var der efterhånden kommet mange klager, der drejede sig om, at borgmesterens firma fik en betydelig del af kommunens håndværkerarbejder, og at mange følte sig forbigået.

Vi kunne naturligvis have valgt at trække på skuldrene og ellers ikke foretage videre.  Men, det gjorde vi ikke.  Vi tog de mange henvendelser alvorligt, og der blev igangsat en undersøgelse. 

Det viste sig blandt andet af undersøgelsen, at borgmester Knud Kristensens firma havde omfattende arbejder for kommunens regning, og at der var forhold, som krævede øjeblikkelig kursændring.   Økonomiudvalget fratog derpå borgmesteren kompetence til at varetage opgaverne med indsatspuljen, som tidligere var tillagt borgmesteren.   Samtidig blev der udarbejdet skriftlig instruks til administrationen om, hvordan de skal forholde sig i sådanne sager fremover.

Jeg erindrer ikke, at økonomiudvalget har fået forelagt en tidsregistrering på 1.000 timers overflødigt arbejde.  Hvis det forholder sig, som borgmester Knud Kristensen påstår, forventes det, at sagen fremgår af dagsordenen til næste møde i økonomiudvalget. 


SF stiller spørgsmålstgen ved udbudspolitik

  14. oktober 2017: Karen Clausager, byrådsmedlem og byrådskandidat for SF, Aatoften 32, 9600 Aars, skriver:

Den 12. oktober 2017 vedtog Vesthimmerlands Kommune sin første selvstændige indkøbspolitik for varer og tjenesteydelser. Fra SFs side havde vi gerne set at politikken havde forholdt sig mere til den store miljømæssige påvirkning kommunen kan have gennem sine indkøb. Bæredygtighed nævnes kort i forordet, men så ikke siden, og afsnittet om miljø er mildest sagt begrænset. Det pointerede SF i byrådssalen, men fik at vide at det var klappet af i Økonomiudvalget, så der var ikke grund til yderligere debat i byrådssalen.

SF fik skudt i skoene at vi var uforberedte – tværtimod, vi havde læst politikken og forholdt os til den. Derudover havde byrådet først 2 timer inden byrådsmødets start haft et temamøde om politikken – så duer det ikke at alt er klappet af en uge forinden.

SF – og også SFs Økonomiudvalgsmedlem – hæftede sig ved formuleringen om at punktet blev sendt "til videre behandling i Byrådet”. Hvis man ikke ønsker videre diskussion så var det smartere at skrive ”politikken indstilles til godkendelse”. I SF mener vi at en så vigtig politik som en indkøbspolitik fortjener en debat i byrådssalen. Så SF tillader sig fortsat at stille spørgsmålstegn ved politikkens indhold, og i det her tilfælde desværre også ved den manglende demokratiske proces."


En kommune med respekt for overenskomster

  13. oktober 2017: Thomas Jensen, Gl Gislumvej 10 A, 9600 Aars, byrådskandidat for Socialdemokratiet i Vesthimmerlands Kommune, skriver:

Hvad ville du sige til at arbejde uden en overenskomst?

Det kan desværre være virkeligheden lige nu i Vesthimmerlands kommune. De stiller IKKE krav om overenskomst, til dem som udfører arbejde for dem.

Vi skal sikre os, at vi får mest muligt for vores skattekroner. Men det skal ikke være på bekostning af udført arbejde uden overenskomst. Når vi som kommune får private firmaer til at byde ind på opgaver som, nybyg, renovering, hjemmepleje, transport og mad til ældre, skal vi sikre os, at det foregå under ordnede forhold. Vi ligger HELT i bund i Vesthimmerland, når det gælder, at sikre os at arbejdet bliver udført af mennesker på overenskomst. Vi skal, som kommune ikke acceptere, at vi hyre private ind til at løse opgaver for os, uden at sikre os de har en overenskomst.

Jeg mener at det er åbenlyst, at vi skal forlange af vores private aktører, har en overenskomst med deres ansatte. Vi skal ligeledes sikre os, at de også stilles til ansvar, hvis de hyrer en underleverandør ind, uden overenskomst, til at hjælpe dem med opgaven.

Lad os nu få lavet et flertal i byrådet, der stiller krav til ordentlige arbejdsvilkår. Vi kan ikke være det bekendt, overfor de mennesker der dagligt bliver underbetalt, ikke får deres retmæssige ferie, manglende overtidsbetaling, løn under sygdom etc. Rettigheder de fleste af os tager for givet.

Vær med til at sikre, at vi indføre ordentlighed i Vesthimmerlands kommune. Stem personlig på Thomas Jensen, Socialdemokratiet.


Spis brød til, Pinstrup

  11. oktober 2017: Per Jensen, Alleen 20, Løgstør, byrådskandidat for Socialdemokratiet, skriver:

Det er en katastrofe, når en orkan dræber masser af mennesker i Caribien. Det er en katastrofe, når en fly styrter ned og 178 bliver dræbt. Det er en katastrofe, når atomkraftværket i Tjernobyl dræber alt liv i området.

Men det er en ”kæmpe katastrofe” – ifølge Ernst Pinstrup, formand for de konservative i Vesthimmerland – hvis Socialdemokratiet får borgmesterposten i Vesthimmerlands Kommune efter valget 21. november.

Spis nu brød til, Ernst Pinstrup. Socialdemokratiets borgmesterkandidat Palle Jensen har i mange år vist politisk tæft, samarbejdsevne, handlekraft, troværdighed og ikke mindst ordentlighed. Det trænger kommunen til nu.

Hvis jeg skulle benytte Ernst Pinstrups sprogbrug, så vil jeg kalde udsigten til, at de konservative med Knud Kristensen i spidsen fortsat skal stå i spidsen for Vesthimmerlands Kommune, for verdens, eller i hvert fald kommunens, undergang. Og det vil det, trods alt, ikke være tale om.


Censur i Brugsen

10. oktober 2017: Holger Larsen, Korshøjvej 10, Overlade, skriver:

Bestyrelsen for Overlade Brugsforening har besluttet at tilintetgøre det seneste nr. af medlemsbladet Samvirke. Beslutningen skyldes forargelse over bladets forside og den redegørelse, som bladet indeholder vedrørende de mulige skadevirkninger af sprøjtegifte, som anvendes på europæisk plan. Via planter og frugter vil en vis mængde af giften føres videre til vore maver med risiko for nedsat immunitet overfor cancer og diabetes eksempelvis.

Men nu er det jo sådan, at bladet er udsendt af Coop til os medlemmer,og vi har ret til at modtage det. Bestyrelsen er  ikke noget etisk råd for os, og nogen har vist glemt, at danskerne har grundlovssikret ret til frit at skrive og udtrykke sine holdninger. Og så må vi vel også læse disse afskyeligheder?

Hvornår får vi bladet?


Golfturnering SKAL retur til Vesthimmerland

  9. oktober 2017: Pia Buus Pinstrup, regionsrådskandidat (K), skriver:

Regionsrådet har to gange tidligere givet støtte til at golfturneringen Made in Denmark kunne gennemføres i Gatten. Men det er ærgerligt, at Konservative er det eneste parti i Regionsrådet der ønsker at bidrage til at bibeholde sådan et kæmpe event til glæde for hele landsdelen. Konservative har hele vejen igennem bakket op om denne event. Turneringen skaber i den grad øget turisme. En undersøgelse fra University College Nordjylland og VisitDenmark fra 2016 viste, at turneringen på et enkelt år skabte et øget turismeforbrug på 62,5 millioner kroner i Nordjylland. Det er en kæmpe gevinst for hele Nordjylland, som vi simpelthen ikke må lade passere igen.

Set med Vesthimmerlandske briller har turneringen været et scoop. Beskæftigelseseffekten direkte i Vesthimmerland udgør 83 årsværker. Derudover er der skabt et skatteprovenu på 19,9 mio. kr. alene i Vesthimmerland, hvoraf de 3,9 mio. kr. er kommunale indkomstskatter, det viser tal fra regionens egen opgørelse over oplevelsesøkonomiske effekter i forbindelse med golfturneringen.

Så selvfølgelig skal golfturneringen Made in Denmark tilbage til Gatten i 2019. Alt andet vil være tåbeligt. Det har hele tiden været den konservative opfattelse og det vil jeg fortsat kæmpe for.


Om flygtninge i Vesthimmerland

 9. oktober 2017: Niels Heebøll, byrådsmedlem og kandidat for SF-Vesthimmerland, skriver:

Pia Buus (C) har i et indlæg glædet sig over at 27 flygtninge i Vesthimmerland er kommet i job i 2016, og at det udløser 675.000 i bonus, som går i kommunekassen.

Jeg skal være den første til at glæde mig over hver eneste flygtning, der kommer i arbejde og bliver selvforsørgende. Det er godt for den enkeltes selvværd og økonomi, det er godt for integrationen og samfundsøkonomien. Jeg kan også godt unde kommunen at få nogle penge fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, men jeg må alligevel undres over aftalen. Hvis det virker med en gulerod her, må det jo betyde, at kommunen gør en ekstra indsats på et område for at opnå en bonus. Man kan vel med rette forvente at kommunen af hensyn til den enkelte, integrationen og kommunens økonomi under alle omstændigheder gør sit bedste.

Når nu Pia Buus i øvrigt synes det generelt giver god mening med en gulerod i stedet for pisk, så må vi jo være enige om, at det er ærgerligt, at vi har en regering, der har den modsatte opfattelse, når den enkelte jagtes med kontanthjælpsloft, 225-timersregel, nedsat børnepenge m.m.?

Vesthimmerland Kommune er meget optaget af at få flere indbyggere igennem en øget bosætning. Med flygtningene får man foræret en fantastisk mulighed på det felt. Det er folk, der allerede er flyttet hertil, men så kræver det efterfølgende, at man får løst den – indrømmet ikke altid nemme - opgave, at få disse mennesker i beskæftigelse, med i foreningslivet osv. De flygtninge, jeg har kendskab til, er meget motiverede, og så må alle gode kræfter i kommunen, erhvervsliv og frivillige netværk hjælpe til.

Ud fra ovenstående er det næppe nogen overraskelse, at jeg ikke er enig med Peter Rasmussen (DF), der ikke ønsker, at der gøres noget for at få flygtninge i arbejde. Ud over det ødelæggende og uværdige i at holde mennesker i passivitet, så er man da helt sikkert på, at de ikke kan komme til at bidrage positivt til samfundsøkonomien, som ellers optager Peter Rasmussen så meget.


27 ud af hvor mange?

  8. oktober 2017: Peter Rasmussen, by- og regionsrådskandidat for Dansk Folkeparti, Vesthimmerland, Foulumvej 42, 9640 Farsø,

D. 27-09 var der et læserbrev i pressen, hvis eneste formål som jeg ser det, var fortsat at bevare den politiske illusionen om at De mange flygtninge og asylansøgere der kommer til Vesthimmelrand er en ”sund forretning”, selvom forvaltnings chefen på området siger at det ikke er det.

Det er da glædeligt at der kommer 675.000 kr. ind i kommunekassen fra staten fordi 27 flygtninge er kommet i job, og i indlæget lyder det nærmest som om at det er en kæmpe succes. Er det nu også det? 27 ud af hvor mange er kommet i job? Det fremgår ikke af indlægget, og har ikke været muligt at finde de tal, så d. 28/09 bad jeg vores gruppeformand Brian Christensen om at bede om det samlede antal flygtninge Vesthimmelrand havde modtaget i 2015 og i 2016 og selvom der er rykket for disse tal 2 gange siden, har vi endnu ikke fået dem.

En gennemsnitslig Flygtning/asylansøger koster det danske samfund 250.000 kr (jp. 29.09-09) om året, hvor af de 29.600 kr afholdes af kommunerne ( Cepos).

Vi ved også at for hver flygtning/asylansøger der ankommer til Danmark, skal antallet ganges med 5 pga. fammiliesammenføringer. (udlændingestyrelsen)
I følge nationalbanken koster en ikke-vestlig invandrer i gennemsnit 2 mio. kroner for det danske samfund.

Hvor langt rækker de 675.000 kroner så? Helt kort mener jeg slet ikke vi skal bruge resurser på at få flygtninge der kun skal være her midlertidigt integreret på jobmarkedet. De resurser så jeg heller blev brugt på at få nogen af de ledige der i forvejen står og mangler et job hjulpet videre.

Når en flygtning ankommer til Vesthimmerland bør vi som noget af det første, informere dem om og få lavet en repateringsplan ( hjemsendelsesplan med støtte), og fokus bør ligge på at de skal rejse hjem igen så snart dette er muligt og ikke på at de skal integreres.


Forslag til nyt butikscenter

6. oktober: Anders Moustgaard, Elmevænget 17, 9670 Løgstør, skriver:

Til borgmester Knud Kristensen, Løgstør Handelsstandsforening, Løgstør Erhvervsråd og Peter Veggerby
 
Hermed et forslag til et nyt butikscenter, som bedre tilgodeser ønsket om at forbinde  butiksområderne på Limfjordsvej med bymidte
 
" Fisken", som ejes af bl. a. Peter Veggerby, omdannes til et stort butikscenter med adgang fra Blindebomsgade, Markedspladsen og Jernbanegade. Pladsen mellem Jernbanegade og Superbrugsens parkeringsplads omdannes til et stort parkeringsområde.

Jernbanegade afbrydes umiddelbart ud for komplekset, så man fra begge sider af Jernbanegade kører ind på parkeringsområdet med plads til ca. 500 p-pladser.
 
På Markedspladsen indrettes også parkeringspladser, ligesom Blindebomsgade skal forlænges ind på området.
 
Der er ingen tvivl om, at såvel Aldi, Rema 1000 som Jem & Fix gerne vil rykke ind i et sådant center og butikker, som henvender sig primært til sejlere i kommende ny marina, kan sikkert også få plads her


Detailhandelsgrænsen i Løgstør

5. oktober 2017: N. J. Kruse, Fjordgade 6, Løgstør, skriver:

Meget i Løgstør er heldigvis i konstant udvikling, og det bør forældede love og regler ikke bremse men indrette sig efter! Færdselsloven er da ændret siden 1920 mener jeg?

Et supermarked i Løgstør Centrum ville glæde mange, men er desværre nok utopi idet de interesserede investorer klart har meldt ud, at de kræver beliggehed i byens periferi bl.a. på grund af til- og frakørselsforhold, og denne del af deres consept fraviger de næppe.

2 nye relativt store butikker må man vel formode tillige vil skabe flere arbejdspladser/bosætninger.

Borgmester Knud Kristensens påståede bestræbelser på at dele sol og vind lige Vesthimmerlands Kommunes byer imellem er lette at overse. Det skulle såmænd ikke undre mig såfremt det ender med, at Aars tillige skal have "ny marina", såfremt det forhåbentligt lykkes Løgstør at få bevilget midler til at udvide sin!


Mere samarbejde til gavn for det lokale erhvervsklima

  5. oktober 2017: Thomas Jensen, Gl Gislumvej 10 A, 9600 Aars, byrådskandidat for Socialdemokratiet i Vesthimmerlands Kommune, skriver:

I, kære borgere i Vesthimmerland, har nu ansvaret for, at få sammensat et byråd, som har det ene formål, at kæmpe sammen om vores kommunes udvikling. Der er i mine øjne, ikke plads til fortidens mange drillerier og skjulte dagsordner.

Vi mangler livsvigtige arbejdspladser i Vesthimmerland.  Vi er i 2017 gået 47 pladser tilbage til en landsplacering, som nummer 65 ud af 96, i Dansk Industris erhvervsklima undersøgelse.

Jeg tror det er på tide, at vi går en anden vej. Vi kan som borgere i kommunen ikke acceptere, at de sidste års støj og manglende samarbejde i byrådsgruppen, sender os videre ned af listen. Ej heller de indbyrdes by stridigheder.

Vi skal lære at tænke anderledes. Væk med ” når den ene får, skal den anden også have” Der skal sættes ind med de behov den enkelte by har. Vi skal, som politikere være skarpe, når et behov for placeringer af nye virksomheder ligger uden for gældende kommuneplaner. Så må vi finde en løsning alle kan være tjente med. Vi skal ligeledes kunne klare efterspørgslen på byggegrunde, hvis der er behov for dette og ikke lade nye borgere vente i uvished. Vi skal med andre ord smede imens jernet er varmt.  

Alle partier og lister er enige om 1 ting. Vi skal skabe vækst, så vi får flere indtægter til kommunen.

Som socialdemokratisk kandidat, vil jeg sørge for, at der er en god balance imellem investeringer og social ansvarlighed. Vi skal stadigvæk levere værdige løsninger på alle områder.

Når vi nu er en fattig kommune, må vi appellere til, at vi kan stå sammen. Lade gode ideer komme alle til gode. Hjælpe hinanden og styrke sammenholdet. Vi er ganske enkelt nød til at acceptere vores forskelligheder og vende det til styrker.

Lad os alle stå sammen, om at vælge et byråd, som har visioner og ikke kun lokalpatriotiske tankegange. Det er vi alle bedre tjent med i fremtiden.


Giv forretningerne lov i Løgstør

  4. oktober 2017: Per Jensen, Alleen 20, Løgstør, byrådskandidat for Socialdemokratiet, skriver:

Jeg har i det store og hele respekt for love og regler. Og jeg har også forståelse for borgmester Knud Kristensens betænkeligheder ved at flytte detailhandelsgrænsen i Løgstør. Den grænse, der i øjeblikket forhindrer bl.a. Jem og Fix og Rema 1000 i at flytte til byen.

Men min forståelse rækker slet ikke til at være enig med borgmesteren, der jo ønsker at få undersøgt om disse forretninger ikke kan tænkes at finde plads inden for den nuværende detailhandelsgrænse. Tror borgmesteren virkelig ikke, at disse muligheder for længst er undersøgt og forkastet? Disse forretninger ønsker en anden placering – og den skal vi give mulighed for hurtigst muligt. Specialbutikkerne i Østerbrogade skal nok vide at overleve, uanset om Rema 1000 ligger 300 meter eller 900 meter væk.

Knud Kristensen frygter, at en flytning af grænsen vil være en glidebane og henviser så til, at kommunen stod fast i Aars, da man dér havde samme diskussion.

Jeg håber ikke, at det er et udtryk for, at når Aars ikke fik lov, så skal Løgstør heller ikke have lov. Byerne er ikke ens, vilkårene er ikke ens, udfordringerne er ikke ens. Derfor skal vi heller ikke se ensartet på byudviklingen.

Det er paradoksalt at en socialdemokrat på dette område er mere liberalistisk end en konservativ.


Radikale sætter børnene først

  4. oktober 2017: Søren Dolmer, spidskandidat ved kommunevalget for Radikale Venstre og kandidat til regionsvalget, skriver:

Folkeskolen skal aldrig være den brønd, vi i byrådet hiver penge op af for at få råd til alle vores ønsker for Vesthimmerland kommune. Tværtimod vil vi i Radikale Venstre bruge flere penge på folkeskoleområdet, end man gør i dag.

Fordi for os kommer børnene først. De fortjener god undervisning i en alsidig og tværfaglig skoledag. Det tror jeg, giver dem de bedste muligheder for at klare sig godt.

For at skabe den bedste folkeskole, vil vi give lærerne, pædagogerne og skoleledelsen mere frihed til selv at træffe beslutninger. De ved bedst, hvad der fungerer hos dem. Hverken byrådet eller forvaltningen har et lige så godt kendskab til de enkelte elever og den enkelte skole som lærerne selv.

Derfor ser vi med skepsis på den omsiggribende politiske detailstyring af skoleområdet, og vi mener, at der skal ryddes ud i de fælles mål og udviklingsprojekter, som er trukket ned over skolerne oppe fra i systemet.

Lærerne bør ikke være tvunget til at bruge unødig tid på at afrapportere til forvaltningen, når den kostbare tid kunne bruges i øjenhøjde med et barn.
Derfor går jeg efter en plads i byrådets udvalg for børn og unge. Fordi jeg vil arbejde målrettet på, at børnene i Vesthimmerland har de bedste rammer for at lære og trives i. 


Aflastningspladser på plejecentrene

 4. oktober 2017: Ulla Skov, byrådsmedlem i Vesthimmerland (C), skriver:

I sidste uge blev byrådet enige om kommunens budget for 2018. Der ligger mange gode elementer i det kommende budget. Jeg vil gerne fremhæve en ting, som har lagt de konservative meget på sinde gennem flere år - nemlig aflastningspladser på plejecentrene. En aflastningsplads er en midlertidig plads, som kan benyttes efter en udskrivelse fra sygehuset eller som aflastning fra hjemmet i en kortere periode. Der har gennem de sidste år været en gennemsnitlig belægningsprocent på 99% på aflastningspladserne og et samtidigt stort flow af borgere, så der er i den grad brug for flere aflastningspladser.

Når jeg taler med folk som arbejder i hjemmeplejen og på plejecentrene, nævner de meget ofte det store behov for flere aflastningspladser. Derfor er jeg særlig glad for at der kommer 4 aflastningspladser mere i Vesthimmerlands kommune i det kommende år. Vi bør støtte op om de ældre og tilgodese de behov der opstår, så nu må tiden vise om 4 aflastningspladser mere er tilstrækkeligt.
Derudover er der i budgettet lagt op til at sundhedsudvalget skal arbejde videre med hvordan den ledige plejeboligkapacitet skal anvendes, hvilket jeg ser frem til.


Udvikling og markedsføring af turismen i Vesthimmerlands Kommune

  2. oktober 2017: Inge-Merete Kristensen, byrådskandidat for Venstre i Vesthimmerland, Hvedemarken 52, 9670 Løgstør, skriver:

Ny marine i Løgstør selvfølgelig skal vi have en marina i Løgstør! Jeg er født  i byen, og kender de udfordringer fjorden igennem alle tider har budt os i Løgstør. Lige så vidunderlige og elskede varme sommerdage var ved stranden, havnen og langs kanalen med liv, svømmeture og glade dage. Lige så svært blev det når efterårsstormene satte ind, for så havde vandet i fjorden svært ved at blive der hvor det skulle være. Det løb ud i gaderne ind i husene, ind i hotellet og biografen ja nogle gange helt til hovedgaden. Alle de skader skulle  udbedres, når vi så endelig var færdige med det, kom der en ny storm, og så kunne vi starte forfra. Det har vi  heldigvis fået styr på nu, så vandet bliver “hjemme” for det meste.

Jeg er flyttet tilbage for nogle år siden, og kan med glæde se, at området ved fjorden havnen og lystbådehavn har udviklet sig.Der er aktiviteter sommeren igennem, som jeg har stor glæde af. Det kan vi takke ildsjæle og ikke mindst de mange frivillige, som vi er så heldige at have mange af i Vesthimmerlands Kommune. De stiller med smil og venlig imødekommenhed deres arbejdskraft til rådighed i hele kommunen på forskellige områder, uden dem kunne det ikke lade sig gøre. En stor tak til jer alle.

Vi har meget at tilbyde feriegæster i Vesthimmerlands Kommune, Limfjorden, gode campingpladser, sommerhuse og hoteller. Kulturelle tilbud der dækker bredt. Oldtidsminder der fortæller om vores fortid i Aggersborg og Stenaldercentret i Ertebølle. Den dejlige Marina i Hvalpsund som vi skal udvikle og Rønbjerg der kan tilbyde andre faciliteter.

Et andet tilbud som er lidt overset, men som vi skal have med i vores markedføring er COOL TREND, der er populær blandt surfere, det skal vi gøre meget mere opmærksom på.. Når stormen raser over Vesterhavet går blæsten frisk over Limfjordens Vande, så er der godt surfervejr i Cool Trend.

Det koster alt sammen penge, men hvis vi bærer os fornuftigt ad og står sammen om at  føre en ansvarlig økonomisk politik kan meget lykkes. Jeg vil arbejde for, at kommunen udvikler sig, en kommune i udvikling er spændende og tiltrækker nye borgere.


Det er at sammenligne pærer og bananer

  1. oktober 2017: Henrik Dalgaard (K), formand for Børne- og skoleudvalget i Vesthimmerland, skriver:

Når man udtaler sig i en specifik sag på mit område, føler jeg mig forpligtet til at sikre at forudsætningerne for den analyse du henfører til er sammenlignelige. Der er nogle faktorer der er kraftig medvirkende til at Farsø skole ligger i den nederste ende af skalaen.

Analysen bygger på folkeskolernes eksamensresultater, og tal er taknemmelige. Det den i dette tilfælde desværre ikke tager højde for, er at Farsø skole er hjemsted for kommunens modtagerklasser. Det er sent ankomne unge fra andre dele af verden, som tager afgangseksamen. Der er i alt 29 eksamensresultater med i opgørelsen fra modtagerklasserne. Og hvis man rent matematisk regner gennemsnittet ud ligger deres karakterer på 2.70 i eksamenen. Det har vel alt andet lige en negativ effekt for Farsø skoles resultater.

Vi arbejder generelt med øget fokus på faglighed, også på Farsø skole og dette vil også fremgå af den samlede udviklingsplan for skole og dagtilbudsområdet, som fremlægges sidst i november.

Du angriber skolens størrelse og klassekvotienten. Det er jo en politisk beslutning inden for lovens rammer. Men gennem 8 år som formand har jeg da fundet ud af, at der er ingen sammenhæng mellem klasse størrelser og karakterer. Nogle udfordres bedst i større fællesskaber og andre i mindre.

Og dit forslag om at ændre på skoledistrikter for at understøtte mindre skoler har jeg ingen problem med. Men historikken viser bare, at politisk beslutttede streger ikke ændre på familiers tilhørsforhold. Et godt eksempel er jo fra dit eget område. Fandrup har i rigtig mange år været i skoledistrikt med Strandby, men det ændrede ikke, at folk valgte Farsø.

Men det er en svær balance og svært at lave DEN rigtige løsning, men jeg kan love dig at udvalget forsøger, og tager altid imod gode konstruktive forslag.


Sådan passer vi på hinanden

  30. september 2017: Thomas Jensen, Gl Gislumvej 10 A, 9600 Aars, byrådskandidat for Socialdemokratiet i Vesthimmerlands Kommune, skriver:

Kan investeringer i nye byggerier være for dyrt købte? Er det altid en god ide at give os et større rådighedsbeløb? Jeg tror ikke der er et enkelt og entydigt svar på det, men nok sundt nok, at stoppe op og tænke ”brug for” ” kunne være rart at have” "Kunne jeg bruge midlerne anderledes"

Jeg så allerhelst, at vi i kommunen leverede den bedste børnepasning, folkeskole, ældrepleje, foreningsliv, hjælp til handicappede og tilbud for de som er kommet skævt ind på livet. Men pengene skal prioriteres, som i et hvert andet husholdningbudget. Skal man spare familieferien væk for en større bil? Skal man bygge et ekstra børneværelse, nu hvor nr. 3 er på vej og man kun har 2 værelser?

Jeg er overbevist om at de fleste her i vores kommune ville vælge trygheden i vores institutioner frem for skattelettelser. At flere ville flytte til, hvis man vidste, at her er der styr på omsorg og pleje af alle aldre. At vores børn går i en god folkeskole med velkvalificerede lærer. At de færdes sikkert i trafikken og har mange muligheder for fritidsaktiviteter.

Jeg har en vision om, at Vesthimmerland skal samles. At vi skal rykke tættere sammen. At vi kommer til at fremhæve alle de kvaliteter vi har, i stedet for det negative. At vi bygger videre på fællesskab og solidaritet. Alene dør vi stille hen.

Hvis du vil være med til at skabe en kommune hvor man vil hinanden. Hvor man tager et fælles ansvar og løfter i flok, vil jeg bede dig stemme socialdemokratisk til det kommende valg, og meget gerne på mig, så jeg har en mulighed for at trække os i en anden retning. Jeg vil en anden vej.


Hvad med vejene i Løgstør?

30. september 2017: Birgit Næss-Schmidt, Mågevej 16, 9670 Løgstør, skriver:

Jeg har læst, at nu skal der nyt Svømmecenter i Aars. Hvornår får vi ordnet veje i Løgstør by? De ligner efterhånden et samisk samleje - lap på lap!! Det ser frygteligt ud. Vejene i Aars er mærkværdigvis i orden.


Læge til Gedsted haster

  29. september 2017: Doris Lauritsen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Tyttebærvej 12, Gedsted og Mogens Ove Madsen, Regionsrådskandidat for Socialdemokratiet, Fladhøjvej 14, Års, skriver:

Gedsted har med DR’s mellemkomst haft tre yderst sympatiske læger med på besøg i Gedsted. Det skete dagen efter det besøg TV-læge Geisling havde i Gedstedhallens Cafeteria.

Vi må nok erkende, at det er svært at se det velkendte system for sig, at vi har den gode familielæge, der tager sig af alting. Nu om dage er det vigtig for nyuddannede læger, at de får mulighed for at komme i en praksis med 2 - 3 læger og gerne flere. Men det er ikke helt let, hvis der kun er 1700 patienter i øjeblikket. En praksis med kun en læge og mange patienter har svært ved at give et godt arbejdsmiljø. Det er kendt med den nuværende situation og er ikke godt for læge eller patienter.

Regionernes fokus på sygehuse og de mange nyuddannede læger, der arbejder der, lægger op til et tættere samarbejde mellem og større fællesskab med et eller flere sygehuse. Tanken bør heller ikke være så fjern, når vi betænker, hvor mange patienter, der døjer med kroniske sygdomme. Dette er i sig selv et samarbejdsfelt mellem praktiserende læger og sygehusene. Der er jo som bekendt en medicinsk afdeling på Hobro Sygehus.
Vi ved fra andre steder i Region Nordjylland, at det har været muligt at lave delestillinger, hvor nyuddannede speciallæger er ansat både i praksis og på sygehus.

Vi er ikke i tvivl om, at hvis vi fortsat skal have lægedækning bredt i hele landet og det skal vi, så er det på høje tid der bliver sat fokus på både arbejdsfællesskaber og tæt kontakt til sygehusene.
En velfungerende lægepraksis kan måske oven i købet forbedre sundhedssektorens økonomi, således at nogle af de dyre indlæggelser og genindlæggelser kan undgås.

Og omvendt kan man sige, at mangel på praktiserende læger bevirker, at ventetiden på en konsultation kan blive for lang, hvorved en sygdom kan udvikle sig til indlæggelse til ugunst for patienterne.

Det er vores håb, at den nye overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation og Regionerne kan give nogle muligheder for praktiserende læger i Gedsted, og at arbejdet som praktiserende læge kan etableres på nye måder. Vi ønsker ikke politisk, at lade en eneste chance gå fra os.


Hvem vil ikke uddannelse?

  29. september 2017: Peter Rasmussen, by- og regionsrådskandidat for Dansk Folkeparti, Vesthimmerland, Foulumvej 42, 9640 Farsø, skriver:

D. 21 August skrev Henrik Dalgaard At ” De konservative vil uddannelse”. Ja Henrik, kan du nævne nogen der ikke vil det?

Indlæget gik på at De konservative, fordi der er sket en stigning på 5% i antallet af ikke-uddannelsesparate unge i 8. klasse i Vesthimmerland i forhold til året før så vi nu rammer 40%, der vurderes ikke-uddannelsesparate, mens resten af landet har et gennemsnit på 27%. Det er ALT for mange så, så langt er jeg enig med Henrik Dalgaard.

Han foreslår samtidig at der derfor at UU vejledningen skal styrkes. Det i sig selv er der heller ikke noget i vejen med, men jeg tror ikke på at det er løsningen. Jeg synes at første skridt på en løsning må være at få afdækket hvilke skoler problemet er størst på, om der er en eller flere skoler der skiller sig ud i forhold til andre, eller om det fordeler sig jævnt over det hele? Og kan målrette indsatsen mod de hårdest ramte skoler, og lærer af de skoler med færrest ikke-uddannelsesparate unge.

 Hvor stor en del af de ikke-uddannelsesparate unge er tosprogede? Vi ved jo fra et hav af undersøgelser at tosprogede elver i langt højere grad klare sig dårligere i skolerne end deres jævn aldrene danske kammerater og hvis det er tilfældet kræver det en anden indsats end mere UU vejledning.

Så Ja Henrik, Jeg og Dansk folkeparti vil også gerne uddannelse, og vi vil hellere end gerne være med til at styrke indsatsen på området. Spørgsmålet er bare om vi vil det ens? Vi vil nemlig ikke skyde med sprede hagl, men vil sætte ind der hvor udfordringerne er størst så vi helst skulle ramme rigtigt første gang.


Tro på de røde værdier i Vesthimmerland

 

  28. september 2017: Theresa Berg Andersen, byrådsmedlem og Folketingskandidat, SF Vesthimmerland, skriver:

Små syv uger kære borgere, så skal vores kryds sættes ved kommunal- og regionsrådsvalget. Politiske lister, valg og løfter er der nok af. Som SFer kæmper jeg for de værdier som er tæt på hjertet - til venstre for midten.

Og hvilke værdier er det så? Det er fællesskab, lighed og omsorg. Tre ting som Vesthimmerland har brug for, og som vi ikke kan undvære, hvis flere skal have det godt i vores kommune.

Fællesskab betyder at ingen, hverken børn, voksne eller gamle, skal føle sig som andenrangs borgere i kommunen på grund af fattigdom, sygdom eller handicap.

Lighed betyder, at alle borgere, også i de små bysamfund, skal have glæde af kommunens velfærdsydelser, hvad enten det er skolebus, natsygeplejerske eller adgang til Borgerservice.

Omsorg betyder, at ingen skal drukne i ensomhed, misbrug eller arbejdsløshed, når vi har både pligten og evnerne til at hjælpe hvor vi kan. 

Og jeg er klar til at kæmpe for disse værdier. De har været en mangelvare under det nuværende flertalsstyre i Vesthimmerland.

Partierne til højre for midten, tillægger kun mennesker værdi hvis de arbejder og bidrager til statskassen. Igen og igen har vi set de borgerlige lægge pres på de ansatte, de skal arbejde mere og i et højere tempo. Effektiviseringer og høje produktivitetskrav er hverdag, og så ønsker den nuværende borgmester stadig skatten sat ned.

Han ser helt bort fra, at vi er den kommune med et af de højeste rådighedsbeløb pr. borger, når de faste udgifter er betalt. Det skyldes at vi har de billigste huse og ejendomme.

Men når vi alligevel er presset på kommunens økonomi, giver det ikke mening at skære af fællesskabets kage for at give de bedste stykker til de rigeste. Så er jeg rent faktisk ligeglad med om vi har landets anden højeste skatteprocent. For der er brug for hver en skattekrone hvis vi skal have den velfærd som vores syge, ældre og vores børn og unge har brug for.

Vi skal have hjertet med i de ting vi gør – hjertet sidder til venstre for midten – ligesom SF!


Nedbringelse af udeblivelser på sygehusene